Sitater fra debatten

Allerede i 1890 var det en stor debatt i Stortinget om stemmerett for kvinner. Motstanderne av saken anførte bl.a. som grunn for sitt syn:
«Naar vi taler og handler som vi gjør, da gjør vi det ud fra en dypt rodfestet Overbevisning om, at enhver Kvindes deltagelse i det offentlige Liv, og da navnlig hendes Deltagelse i det politiske Liv, er signalet, saa langt fra til hendes Frigjørelse, at det tvertimod er Signalet til hendes Fornedrelse, til Hjemmets Forstyrrelse, Familielivets sukcessive Opløsning og et deraf uundgaaelig følgende Sædernes Forfald.»

En stortingsmann regnes som en ”offentlig person”. Også dette tok en av debattantene opp i sitt innlegg:
«Selve Sproget oprører sig mod Kvindeemancipationens Tanke. Selve Ordet ”offentlig” – ja hvor fint og ironisk Sproget ofte er – der er ikke noget i veien for, at vi kan sige om alle os, at vi er offentlige Mænd: men vi ved dog, at vilde vi bringe Ordet offentlig i Forbindelse med en Kvindes Navn, vilde det være den største Beskjæmmelse.»

Under debatten i år 1900 har tonen blitt noe annerledes. En av debattantene spør:
«Ligger det klart for vore kvinder udover land og by, hvilke pligter de paadrager sig ved aa faa stemmeret? Thi det er vel forutsætningen at de skal have stemmeret, saa maa de ogsaa være valgbare. Da har de ogsaa den pligt at modtage tillidshverv og tage del i arbeidet – de som mændene.»

Syv år senere opptrer det igjen en arg motstander av kvinnestemmeretten. Han sa bl.a.:
«Naar manden ivaretar statens tarv, varetar han paa samme tid sin egen og kvindens.»
«Alle de edleste karakterer i verdenshistorien har vært menn.»
«Skal vi nu foruden den indflydelse som kvinder har bag kulisserne, og som hun trods alt desværre altid vil komme til at beholde, ogsaa give hende stemmeret, saa vil det ikke blive til at holde ud.»
«Hvis De i dag giver kvinderne statsborgerlige rettigheder, da gaar De over Rubicon – ikke for at vinde men for at tabe et rige.»

Det kom også mange positive sider hos kvinnene fram i debatten:
«Men i familierne, i de tusend hjem – hvem er det, som der fører økonomien, er det ikke kvinderne? Er det ikke den gifte kvinde som i alle de mange tusend hjem i landet er nødt til at passe økonomien. Det er klart at hvis samfundet er bygget paa familien, saa vil denne kvindens indsigt i økonomien meddele sig ogsaa til samfunslivet, naar deres ret udvides til at blive medborgerlig stemmeberettigede ogsaa i samfundet.»

«Kvinderne er blevet klar over at de af naturen er udrustet med aandsnerver, som sætter dem i stand til ogsaa her at optage de samme sager, som tidligere er optaget av mænd,og de har vist, at de kan gjøre det.»

«Naa heder det hos mindretallet at - - -
"kvinden og manden har de samme interesser i samfundlivets bedst mulige ordning og naar manden varetager statens tarv, varetager han samtidig sit eget og kvindens." Altsaa, mænd og kvinder har samme interesser; men manden skal varetage disse interesser alene. Det er et ræsonnement, som er en gjenganger fra enevoldstidens ræsonnement: vi alene vide.»

«Og skulde man ikke netop i en tidsalder, sa arbeidet for udryddelse af krigen staar på dagsordenen, se en større sikring af fredsarbeidet, om man kunde tænke sig, at der i en nær fremtid rundt om i Europas parlamenter, sad mange kvinder? Skulde ikkedet være noget, som man af interesse for fredssagens fremme, skulde ønske sig, at man skulde faa adgang til at opleve.»


Kilder

Arkivverket. [2013]. Biskop Heuchs syn.
Hentet fra: http://www.arkivverket.no/arkivverket/Arkivverket/Kristiansand/Nettutstillinger/Kvinners-stemmerett/Debatt/Biskop-Heuch

Stortinget. (1963). Utsnitt av lovforslag, komité-innstillinger og debatter i Stortinget om Stemmerett for kvinner.
Hentet fra: http://www.stortinget.no/Global/pdf/Diverse/Stemmerett for kvinner_hefte_1963_III.pdf?epslanguage=no

Stortinget. (2013). Kildesamling stemmerettskampen 1890 til 1913. Hentet fra: http://www.stortinget.no/no/Stortinget-og-demokratiet/Historikk/Historisk-dokumentasjon/Stemmerett-for-kvinner---Grunnloven--50/890191/